Antartica

digg del.icio.us TRACK TOP
By admin | Filed in Syd Amerika | No comments yet.

I have now returned to planet earth,
It is very difficult to explain and describe my trip to Antartica.
So I will let the pictures tell most of the story.
But it was a fantastic trip into the wild.
The ship, the crew and the expedition guides were all super first class.
I met a lot of really nice co- passengers and together we shared all the fantastic sceneries of incrediable landscapes and the outstanding wildlife.
When we were not in a zodiac cruising around, walking among penguins
and seals, eating four course meals or going to lectures about Antartica, I
would spend a lot of time on the deck to try and spot Albatros’s, dolphins,
whales and other wildlife.
We did find time to have the occational drink. But it was not every night. All the impressions made you tirred.
It took some time to “land“ again. But I am now back in Rio Gallegos and have been reunited with L.
I hope we can now reestablish our relationship. I left her in the best hands possible!
If Jesus can not solve our problems. Who can!!!
Jesus is the name of the mechanic.
I am going to a dinner at his home tonight and then I expect to head north tomorrow

I cannot find the gallery's xml file: wp-content/photos//gallery.xml
Please check that the gallery's files have been created on the admin pages!
antartica

Uventet men kortvarig berømmelse.

digg del.icio.us TRACK TOP
By admin | Filed in Syd Amerika | No comments yet.

I cannot find the gallery's xml file: wp-content/photos/Jeg/gallery.xml
Please check that the gallery's files have been created on the admin pages!
kører ind igennem Santa Maria, tusinder af mennesker står langs vejen. De fleste vinker, svinger det argentinske flag, hepper og tager billeder. Aldrig har jeg fået sådan en modtagelse!!!
Det fortsætter de næste 15 km.

Dagens destination var Belen, og da det er en distance på ca. 240 km, havde jeg forventet at skulle køre i godt 3 timer, og med en start ved 9 tiden skulle jeg dermed være i Belen ved godt 12 tiden.
Efter en 70 km ankom jeg til Amaicha del Valle, hvor jeg gjorde stop i udkanten af byen ved en servicestation for at tanke L op og få en kop kaffe.
Omkring tank stationen var et stort opbud af politi og militær. ”en eller anden top politiker må komme på besøg” var min første tanke, men jeg tænkte ikke nærmere over det. Jeg skulle jo videre til Belen.
Efter diesel og kaffe kørte jeg ind i Amaicha. Da jeg nærmede mig centrum var hovedvejen spærret.
Efter flere forgæves forsøg på at finde en vej der kunne bringe mig gennem byen og udenom afspærringerne af hovedvejen, lykkedes det mig via en parallel vej at ramme hovedvejen på den anden side af byen.
Men også her var der afspærret. Heldigvis forbarmede de sig, efter nogen intern diskussion, over mig, da jeg da jeg havde forklaret dem, at jeg skulle videre til Belen.
Jeg fik ikke engang spurgt hvad al den afspærring skulle gøre godt for.
Jeg fortsatte så mod Santa Maria. I udkanten af Santa Maria blev jeg stoppet af politiet, og de ville have en masse oplysninger om mig og L.
Jeg fik mig så taget sammen til at spørge hvad det store opbud af politi, og de mange afspærringer skulle gøre godt for.
”Der køres en etape af Dakar løbet her i dag” var svaret.
Men med min forklaring om at jeg var på vej til Belen og ikke skulle til Dakarløbet, fik jeg igen lov at fortsætte.
Herefter følger mit Triumph tog gennem Santa Maria og de efterfølgende 15 km gennem forskellige småbyer.
På et tidspunkt blev jeg overhalet af flere af deltagerne, og trak naturligvis pænt ind til siden.
Efter omkring 15 km var alt tomt - ikke en bil på vejen og ikke flere fans langs vejen. Så jeg slappede af og tænkte, at nu var det blot et spørgsmål om at få tilbagelagt de sidste 130 km til Belen.
Men sådan skulle det ikke gå.
Efter ca. 50 km midt ude i et tørt krat bevokset ørkenområde blev jeg stoppet igen, og her åbnede ingen døre sig, når jeg nævnte, at jeg skulle til Belen. Efter at have konfereret med sin overordnede kom betjenten tilbage og sagde, at jeg ikke kunne komme videre, men at jeg måtte vente indtil løbsdeltagerne havde passeret.
”og hvornår kan jeg så komme videre?”
”om ca. 5 timer!”
Det er så historien om, hvordan og hvorfor jeg først blev tiljublet og siden kom til at overvære en afdeling af Dakar løbet!
Så i stedet for at være i Belen ved middagstid ankom jeg først ved syvtiden om aftenen.
En væltet lastbil 5o km efter ” Dakar løbet” gav også nogen ventetid.

For øvrigt køre jeg nu på rute 40, der starter ved grænsen til Bolivia og slutter ved Ildlandet. Hvilket giver den en længde på knap 5400 km. For hver km angives hvor langt der er tilbage. I dag hvor jeg er i Malargue har et lille skilt fortalt mig, at jeg mangler 2872 km.
Undervejs har jeg passeret Chilecito (3882 km)- San Juan – Mendoza- San Carlos- San Rafael.
Jeg følger ikke slavisk Rute 40, da jeg forsøger at undgå for lange strækninger på grusvej, og dem er der nogle stykker af på ruten.
Rute 40 er Argentinas svar på USA´s route 66. Med den forskel at rute 40 stadig er i brug.
Jeg er nu på 4de dag i Malargue på en behagelig camping plads.
Jeg synes at mangle noget ”drive”. Men i morgen skal jeg videre, der er stadig langt til målet – Ushuaia.

This SimpleViewer gallery requires Macromedia Flash. Please open it in your browser or get Macromedia Flash here.
This is a WPSimpleViewerGallery

Hostel Folklore Quito

digg del.icio.us TRACK TOP
By admin | Filed in Syd Amerika | No comments yet.

This SimpleViewer gallery requires Macromedia Flash. Please open it in your browser or get Macromedia Flash here.
This is a WPSimpleViewerGallery


Retur til Quito

Flyet fra Baltra, der skulle bringe os tilbage til fastlandet var grundet forsinket afgang fra Quito mere end 3 timer forsinket.
Men jeg var uden mine briller noget handicappet.
Heldigvis var jeg i selskab med Dianna, Ulrikka og Asbjørn. Så ventetiden var ikke noget problem.
Vi ankom til Quito ved 7 tiden. Så den totale forsinkelse var nu blevet til 4 timer.
Vi fik sagt vores farvel i lufthavnen til Ulrikka og Asbjørn, der skulle blive afhentet af en chauffør fra deres hotel. Det var i hvertfald planen; men da Dianna og jeg i delt taxa kørte ind mod byen, var deres chauffør endnu ikke dukket op. Men jeg er dog sikker på, at de er kommet videre, og nu er i henholdsvis Berlin og Malmø, og forsøger at vænne sig til den daglige ”tommerum” igen
15 minutter senere sagde jeg farvel til Dianna ved hendes hotel. Hun skulle på bjergtur den næste morgen, og derfra videre på en 5 dages jungletur inden hendes ferie var slut, og turen tilbage til Salvador, Brasilien, et nødvendigt onde.

Jeg returnerede til Hotel Folklore, hvor jeg havde haft en enkelt overnatning før turen til Galapagos.
Hotellet drives/ejes af Bernado, der med sin unge kone og deres 4 årige datter også bor på hotellet.
Måske er det alderen. Men man kan stille sig det spørgsmål. ”Hvordan kan man være træt efter en luksustur med faste spisetider, ingen transport udfordringer og med den samme køje ventende hver aften?”
Under alle omstænigheder. Så boede jeg på hotel Folklore i næsten en uge, og det var ikke fordi jeg brugte meget tid på at udforske Quito.
Derimod kom jeg til at kende Bernado vældig godt.
Et par aftner udvekslede vi meninger og livhistorier over nogle glas rom, i enkelte tilfælde tilsat cola, og han gav mig en rute gennem Ecuador med alle de ting, det er ”nødvendigt” at se. Det ville dog tage over en måned at følge denne plan. Så jeg har lavet en reduceret udgave, som jeg forventer at kunne klare på et par uger.

Galapagos 3

digg del.icio.us TRACK TOP
By admin | Filed in Syd Amerika | No comments yet.

This SimpleViewer gallery requires Macromedia Flash. Please open it in your browser or get Macromedia Flash here.
This is a WPSimpleViewerGallery

De næste 5 dage gik turen rundt om øen Isla Santa Santiago, øst om Santa Cruz,syd på til Isla Santa Fe, Isla Espanola, Isla Santa Maria og så nord på tilbage til Porta Ayoro på Santa Cruz.
Vi sejlede de fleste af de lange strækninger om aftenen/natten, og dagene gik med landgang på forskellige udvalgte destinationer, hvor dyre livet og geografien havde særlig spændende oplevelser at byde på.
Uheldigvis mistede jeg mine briller under en udforskning af en grotte, hvor Asbjørn og jeg forsatte dybere ind i mørket. Så jeg havde efterfølgende kun mine solbriller, der ikke har læsestyrke, til resten af turen.
Der var også tid til en masse snorkling, og selvom vandet var rimeligt koldt og gjorde ophold for mig på mere end 45 minutter rystende. Så så vi masser af fisk,søløver, rokker, rev, søskildpader, hajer, pingviner og andet godt fra havet.
Specielt Asbjørn blev grebet af denne sport. Han havde fået et fantastisk vidio kamera af Ulrika før turen, som tager billeder ned til 3 meter under vandet, og med en meget ihærdig, og i tilfælde ”rystende” indsats, fik han nogle fantastiske optagelser, som jeg håber på en dag, i forkortet form, at kunne vise her på min blog.
Det er ikke billigt at rejse til Galapagos, men det var pengene værd.
Totalt kostede det med flyrejse, sejltur, mad og drikke, med drikkepenge til crew og guide og det løse - $ 1700; men det var helt klart pengene værd.
Hvis I får lyst til at gøre en lignende tur. Så kan jeg kun anbefale det; men sejl med en af de mindre både med 10-16 passagerer, og ikke de store skibe med op til hundrede passagerer.
Man er med kun en dingy mere flexibel, får set mere, og man kommer meget tæt (hvis man vil) på sine medrejsende. Jeg kan naturligvis ikke garanterer for, at I er lige så heldige som jeg med hvem I sejler med.

GALAPAGOS

digg del.icio.us TRACK TOP
By admin | Filed in Syd Amerika | No comments yet.

This SimpleViewer gallery requires Macromedia Flash. Please open it in your browser or get Macromedia Flash here.
This is a WPSimpleViewerGallery


Kæmpe oplevelse

Tirsdag den 12de tidlig om morgenen fløj jeg fra Quito til Baltra, en lille ø nord for øen Santa Cruz, den anden største ø i Galapagos.
Under den knap 4 timer lange tur passerede vi vulkanen Cotopaxi, hvis isbeklædte top lige netop hævede sig over skydækket.
Der var en mellemlanding i Ecuadors største by Guayaquil inden flyet ved 11 tiden lagde an til landing i Galapagos.
Lufthavnen på Baltra er lige, som jeg havde forestillet mig den.
Nogle få bygninger i et ellers totalt øde og fladt klippelandskab.
Jeg blev modtaget af turens guide Alfonso, og blev ligeledes introduceret til 3 nye rejsekammerater, som skulle tilbringe den næste uge sammen med mig på båden New Flamingo.
Asbjørn fra Danmark, Ulrikka fra Tysland og Dianna fra Brasilien skulle vise sig at blive utrolig gode rejse kammerater. Specielt Asbjørn og jeg havde mange sjove og hyggelige timer, blandt andet når de andre passagerer og besætningen var gået til køjs.

Vi forlod lufthavnen i bus og kørte ca. 15 min hvorefter vi steg ombord i en lille færge, der skulle fragte os fra Baltra til Santa Cruz.
Efter en sejltur på 5 minutter forlod vi færgen, og blev med bus fragtet til den sydlige del af øen til byen Puerto Ayora, der med sine circa 10.000 indbyggere er Galapagos største by.
Her ventede båden New Flamingo med yderligere 6 passagerer og en besætning på 5 på vores ankomst.
Vi fik anvist vore kahytter, og det viste sig, at Dianna skulle dele med mig.
Jeg tror ikke at hun umiddelbart fandt dette arrangement helt optimalt; men faktisk så fungerede det udemærket. Hun gik tidlig til køjs og vågnede ved 6- 7 tiden, medens jeg lagde mig ved 11 tiden og stod op ved 5-6 tiden. Så der var ingen pinlige situationer.
Umiddelbart må hun også have et godt sovehjerte, for hun mente ikke, at jeg snorkede. Eller også var hun bare høflig!!!!
Om eftermiddagen kørte vi til et område midt på Santa Cruz, hvor der er landskildpader.
Det var spændende at komme tæt på disse enorme krybdyr, der kan veje over 350 kg, og som beviseligt kan leve over 150 år.
Vi brugte godt en time i selskab med disse store kluntede dyr,hvorefter gik turen tilbage til New Flamingo, og efter en dejlig aftensmad lettede vi anker og kaptajnen satte kursen op langs Santa Cruz`s vestlige kyst, med første destination Isla Rabida.

Efter en gang morgenmad onsdag morgen kravlede vi 10 passagerer plus Alfonso vores guide ned i vores ”dingy” og sejlede ind til Isla Rabida for for første gang på turen rigtigt at opleve Galapagos vilde, og imponerende natur og dyreliv.
Her er nogle af de oplevelser vi fik tirsdag og onsdag.

GALAPAGOS 2

digg del.icio.us TRACK TOP
By admin | Filed in Syd Amerika | No comments yet.

This SimpleViewer gallery requires Macromedia Flash. Please open it in your browser or get Macromedia Flash here.
This is a WPSimpleViewerGallery

Her er nogle billeder fra de efterfølgende dage.
Mere følger.

Ecuador

digg del.icio.us TRACK TOP
By admin | Filed in Syd Amerika | No comments yet.

This SimpleViewer gallery requires Macromedia Flash. Please open it in your browser or get Macromedia Flash here.
This is a WPSimpleViewerGallery


Efter en meget hurtig og let grænsekrydsning, den hurtigste og billigste indtil nu, kørte jeg for 3 uger siden ind i Ecuador og kørte direkte til byen Otavalo, der ligger godt 100 km nord for Quito.

Det var oprindlig meningen, at jeg ville have taget et spansk kursus i Quito, men to meget ubehagelige førstehåndsoplevelser, som jeg fik fortalt i henholdsvis Cartagena og Pompayan, samt min generelle antiparti mod storbyer, fik mig til at vælge Otavalo istedet.
Det var også væsentlig billigere i Otavalo!!!!

Otavalo, der ligger ca 2500 m over havet er omgivet af to vulkaner Imbabura (4600 m) og Cotacachi ( 4940 m ).
Det er en gammel handelsby. 5 af ugens dage, rejses ca 100 boder op på Plaza Poncho. Lørdag tages de tilstødende gader også i brug, og der er vel over 300 små boder, som tilbyder masser af tøj og ting og sager. Boderne drives af indianere, og det meste af det der sælges er produceret af indianere.

Jeg besøgte en indiansk familie, som i generationer har kardet, spundet og vævet uld beklædnings genstande.
Jeg forklarede dem, at jeg kommer fra en lille by, hvor man for mange år siden også forsøgte at tjene penge på en sammenlignlig produktion. Familiens redskaber minder også meget om de redskaber, der blev brugt i Midtjylland dengang.
Deres produkter er utrolig billige og der er ikke meget tilovers, når ulden er betalt.

De to uger på skolen gik hurtigt, og selvom jeg stadig ikke mestre spansk. Så går det da fremad.

Torsdag 30-09-2010
Så har jeg prøvet det med.
Undtagelsestilstand i Ecuador.
Vi har endnu ikke mærket meget til det her i Otavalo
Dog har en stor del af butikkerne været lukket hele dagen og deres store metal skodder er trukket ned åbenbart af frygt for plyndring.og der har ikke været politi på gaden.

Det er en mærkelig fornemmelse at vide at grænserne til Peru og Colombia er lukket. Lufthavnen i Quito ligeså.
Heldigvis har jeg ikke nogen planer om at flyve eller krydse grænser i de nærmeste dage.

Søndag 10-10-10
Ifølge avisen skulle undtagelsestilstanden ophøre idag.
Der har dog ikke været noget at mærke siden sidste fredag. Politiet, der strejkede, har været tilbage på gaden lige siden.

Jeg har besluttet mig for at tage turen ud til Galapagos øerne. Det er rimeligt dyrt, men jeg kommer nok kun forbi denne ene gang, og jeg har fundet en forholdsvis billig tur, der inkluderer flyrejse Quito til Santa Cruz + 8 dages cruise ”all inclusive”(undtagen øl og spiritus)
Så i morgen kører jeg til Quito og finder et sted, hvor L kan vente, og tirsdag morgen tidlig flyver jeg så til Santa Cruz.

Colombia - Cartagena

digg del.icio.us TRACK TOP
By admin | Filed in Syd Amerika | No comments yet.

This SimpleViewer gallery requires Macromedia Flash. Please open it in your browser or get Macromedia Flash here.
This is a WPSimpleViewerGallery


Der er af historiske årsager ingen vej mellem Panama og Colombia, men derimod en strækning påca. 200 km jungle beboet af FARC og andet kryb. Så hvis man ønsker at passere gennem junglen, kræver det, at man har en firhjulstrækker, en machete, en kalashnikov, en stor livsforsikring og et dødsønske, og da jeg ikke er i besidelse af nogen af ovennævnte, blev L kørt ind i en container, og sejlet til Cartagena i Colombia, og jeg fløj fra Panama City til Cartagene.
Her fik jeg efter 4 dage følgeskab af Brenda, som havde valgt at bruge sin ferie i Colombia.

Da L ankom ( seks dage forsinket ), og jeg kørte hende ud af containeren, løb der kølervædske ud af køleren.
Hvad gør man så?
Begrænsede spansk kundskaber med en bil der aldrig er importeret til landet!
Med hjælp fra engelsktalende Pedro, som styre det lokale VW salgskontor, blev jeg henvist til et lille værksted, som er specialiceret i af fixe kølere.Ejeren af værkstedet havde dog aldrig set en Transporter før, men en køler er jo som bekendt en køler, og det lykkedes at stoppe de opståede lækager i køleren, men han mente ikke at køleren ville kunne klare en tur i Andesbjergene.
En større operation gik nu igang. Hvor finder man en køler til en 28 gammel bil?
Efter søgen rundt i Tyskland, Frankrig,USA og Danmark lykkedes det endeligt at finde en køler hos Mads i Vildbjerg. Specialist i Transporter modellen. Nettet blev skiftet og med stor hjælp fra Charlotte og Henrik fra X-Company blev køleren forsvarligt pakket og sendt med kurer til Pedro´s salgs kontor i Cartagena, hvor jeg 3 dage efter kunne hente den, og bringe den til min ”køler” garage, og få den monteret. Dog ikke uden komplikationer. Men nok om det.

De første dage medens operation” hvor finder man en køler”stod på udforskede vi Cartagena.
Det er igen en disse fantastisk smukke” spanske” byer.
Den er næsten for pæn!!!

Cartagena var udskibningssted for forsendelse af stjålet gods til Spanien; men derfor også et yndet mål for de engelske pirater, der hærgede den Caribiske kyst i det 16nde 17nde og 18 nde århundrede.
I forsøget på at forsvare sig mod piraterne byggede spanierne adskillige borge i området, og omkring El Centro, som den gamle del af byen hedder, blev der opført en høj fæstningsmur.
Det stoppede dog ikke englænderne fra med jævne mellemrum at hærge byen. Men
På grund af sin strategisk gode placering i forhold til floden Rio Magdadalena, som var hovedfærdselåren for transporter fra resten af Colombia, forblev Cartagena alligevel den vigtigste spanske havneby i Sydamerika.

Santa Marta, Taganga og Minca

digg del.icio.us TRACK TOP
By admin | Filed in Syd Amerika | No comments yet.

This SimpleViewer gallery requires Macromedia Flash. Please open it in your browser or get Macromedia Flash here.
This is a WPSimpleViewerGallery


Fra Cartagena kørte vi nordpå til byen Santa Marta en havneby et par hundrede kilometer fra Cartagene.
Den var nu ikke særlig spændende. Så turen gik hurtig videre til en lille by ved navn Taganga.
Den var indtil for få år siden blot en lille fiskerby, men på grund af gode strande beliggende i flere små bugter, har den udviklet sig til et ” Gringo paradis” i løbet af ganske få år.
Efter et par dase dage på stranden blev den fugtige varme for meget, og vi søgte op til landsbyen Minca , der med sin beliggenhed i ca 600 meters højde, har et noget mere behageligt klima.
Vejen dertil var extrem dårlig, men L klarede både vejen og stigningerne uovertruffet.
Der er et par vandfald i gå afstand byen, og på vejen frem og tilbage til disse, fik vi set masser af fugle og sommerfugle.

Mompox & Tolu

digg del.icio.us TRACK TOP
By admin | Filed in Syd Amerika | No comments yet.

This SimpleViewer gallery requires Macromedia Flash. Please open it in your browser or get Macromedia Flash here.
This is a WPSimpleViewerGallery


Næste destination var byen Mompox, der er beliggende i et kæmpestort sumpområde ca 250 km sydøst for Cartagena.
Byen ligger op af floden Rio Magdalena og var en vigtig handels og havneby for trafikken på floden.
Desværre for byen fandt man for godt hundrede år siden en forgrening af floden, som var mere hensigtsmæssig at anvende, og Mompox mistede sin betydning og en meget væsentlig indtægtskilde,.men det er dog stadig en by med godt 60000 indbyggere.
Vejen nordfra til Monpox er utrolig dårlig, fra hovedvejen skal man køre ca 50 km.
Det tog godt tre timer at tilbagelægge den strækning. Så I kan selv beregne gennemsnits hastigheden.
Man skal krydse Rio Magdalena, men der ingen bro. Så man bruger ”færger”. Det vil sige jernskrog, der skubbes af en motorbåd.
Men det gik nu meget fint, og efter vi var landet på den anden side af floden havde vi ca 12 km halvdårlig vej til Monpox.
Det er meget tydeligt at byen har set bedre tider. Grundlæggende har byen de klassiske spanske linjer, de er blot falmet meget.

På grund af placeringen i et sumpområde havde jeg forventet at varmen og fugten ville være værre end ved kysten; men heldigvis blev jeg positiv overrasket. Det var faktisk meget behageligt, og vi valgte derfor også at blive i 5 dage i byen, og var blandt andet på en kano tur rundt i sumpen med et hollansk par, som også boede på vandrehjemmet.

Fra Mompox gik turen videre med havne og turist byen Tolu som mål, og igen skulle floden krydses med færge. Jeg er ikke sikker på at der en gennemgående vej til Monpox fra nogen retning. Hvor vi blev et par dage før turen gik tilbage til Cartagena for at afvente ankomsten af en ny køler.
Efter omkring 4 uger i Colombia var Brendas ferie forbi, og efter hun var rejst ventede jeg et par dage før køleren dukkede op.

Problemet med køleren fra opdagelse til montering af en ny havde taget godt en måned!!
Men det står mig helt klart nu , efter at jeg har kørt ca 1000 km i Andesbjergene, at L havde ikke klaret det med den gamle køler. Og som et af mine vigtigste ordsprog siger:
”Der er ikke noget der er så skidt, så det ikke er godt for noget”
Jeg fik set nogle fantastisk spændende byer og megen smuk natur, som jeg ellers ikke ville have set.